HVEM ER VI?

VeloVintage startede som et passioneret projekt...
Drevet af ønsket om at bevare og genskabe de smukke og veldesignede cykler, som ikke længere produceres.
Med årene har vi oparbejdet et stort netværk og en solid ekspertise, og i dag er vi et dedikeret værksted og showroom midt i Søborg, hvor vintagecykler er i centrum.


Værksted & Showroom i Søborg – Kun med Booking eller Selvbetjening!
Vi har ingen faste åbningstider. I stedet tilbyder vi to fleksible måder at bruge vores værksted og service på:
Selvbetjent indlevering og afhentning
Skal din cykel til reparation eller service? Så kan du aflevere og hente den på egen hånd – når det passer dig. Vores selvbetjente system gør det nemt, hurtigt og fleksibelt. Du får besked, når cyklen er klar.
Personlig betjening – kun med tidsbestilling
Skal du prøve en cykel, have bygget en klassiker fra bunden eller planlægge en større renovering? Så skal du booke tid via vores hjemmeside. På den måde kan vi sætte god tid af kun til dig – uden forstyrrelser og med fuldt fokus på dine behov og din cykel.


Webshop med Vintage Reservedele & Cykler!
Vi sælger ikke reservedele i butikken. Alle komponenter, dele og udvalgte komplette cykler sælges via vores webshop. Her finder du et skarpt kurateret sortiment af vintage dele – både originale og kompatible – som passer til cykler fra 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne.
Vores webshop indeholder bl.a.:
- Krankbokse, kæder, pedaler og tandhjul (bl.a. firkant aksel – JIS & ISO)
- Friløb, hjulsæt, nav og bremser
- Gearkomponenter fra bl.a. Campagnolo, Shimano, Sachs og Mavic
- Klassiske styr, frempinde, saddelpinde og saddler
- Komplette vintagecykler – klar til brug eller som byggeprojekter
Vores Cykelmærke & Komponenter
Vi er stolte af vores eget cykelmærke, Louis, der repræsenterer vores passion for stil og funktion.
Derudover producerer vi reservedele under navnet Joel, som er designet til at passe perfekt til de klassiske cykler, vi elsker.
