vores værksted
værkstedet
Hos VeloVintage brænder vi for cykler med sjæl, historie og godt håndværk.
Vi har specialiseret os i vintagecykler fra 1960’erne og helt op til starten af 00’erne – især klassiske racercykler, citybikes og Vintage MTB osv., som fortjener at blive bevaret, brugt og elsket igen.
hvad kan vi?
Vi tilbyder alt fra totalrenoveringer til mindre reparationer og service, og vi har en stor kærlighed til de små detaljer – dem, der gør forskellen mellem “godt nok” og “lige i skabet”.

Renovering af Vintage cykel
Hos VeloVintage i Søborg er vi passionerede omkring at give gamle cykler nyt liv. Vi restaurere vintage cykler med omhu, præcision og respekt for originaliteten.
vores arbejdsproces
I vores værksted starter alt med en grundig gennemgang af cyklens tilstand. Vi identificerer nøje, hvilke dele der skal renoveres, udskiftes eller bevares, for at genskabe cyklens autentiske udtryk og funktionalitet.
Vi arbejder med et stort udvalg af nøje udvalgte reservedele, og vi lægger stor vægt på at finde de helt rigtige komponenter.

håndværk og detaljorientering
Vi mener, at en vellykket restaurering handler om de små detaljer. Derfor bruger vi masser af tid på at sikre, at hver cykel ikke blot fungerer optimalt, men også fremstår med den æstetiske charme, som kun en ægte vintage cykel kan udstråle.
Vores tilgang er at arbejde tæt sammen med vores kunder – om det så er gennem vores selvbetjente system eller ved personlig betjening efter booking – for at levere skræddersyede løsninger, der matcher den enkelte cykels historie og potentiale.
en passion for vintage cykler
Hos VeloVintage er restaureringen af vintage cykler mere end blot et håndværk; det er en passion. Hver cykel vi arbejder på, bliver behandlet med den største respekt for dens historie.
Vores mål er at bevare cykelens originale design og sjæl, så den kan fortsætte med at køre og inspirere – både som et transportmiddel og som et stykke levende kulturarv.

hjulbyg
Vi bygger hjul til alle typer cykler – uanset om du har brug for et specialfremstillet carbonhjul, et hjul til en mini cykel, eller et hjul i de gamle mål, der ikke længere findes på markedet.
Med et stort lager af originale reservedele og Danmarks måske mest erfarne hjulbygger på holdet, sikrer vi, at du får den allerbedste kvalitet. Fortæl os, hvordan vi kan hjælpe dig med at få din cykel til at rulle igen.

Renovering af klassiske gearnav – fra f.eks Sachs Torpedo
Hos VeloVintage har vi specialiseret os i renovering af klassiske indvendige gearnav, og vi tilbyder professionel service af følgende modeller:
Sachs Torpedo 3-gearsnav
Sachs Pentasport (5 gear)
SRAM P5
SRAM S7
ikke blot rensning og smøring
Vi udfører komplet adskillelse, rensning, smøring og justering – og udskifter slidte komponenter med originale reservedele, som ikke længere er i produktion.
Vores reservedelslager omfatter sjældne dele, der gør det muligt at bevare og genoplive nav, som ellers ville være umulige at reparere med moderne standarddele.
Uanset om dit nav sidder i en klassisk hverdagscykel eller en sjælden vintage-cykel, behandler vi det med faglig omhu og respekt for den oprindelige mekanik.
Lad os give dit gamle gearnav nyt liv – med original funktionalitet og lang holdbarhed.

Renovering af krankbokse og styrfittings
En af de større udfordringer ved klassiske cykelrenoveringer er ofte renovering af krankboks og styrfittings. Der findes et væld af forskellige standarder og gevindtyper, som kan være svære at navigere i – især når reservedele ikke længere produceres.
Hos VeloVintage har vi både erfaringen og adgangen til de rigtige reservedele. Vi kan derfor i langt de fleste tilfælde redde selv komplekse løsninger.
Vi har særlig ekspertise i:
Fauber-krank
Italienske krankbokse (ITA)
Franske krankbokse
Skæring af krankboksgevind
Fræsning og tilpasning ved skævheder eller udskiftning
Uanset om det gælder bevarelse af originaldele eller montering af moderne komponenter på klassiske stel, sikrer vi en holdbar og korrekt løsning.
